Familien Jaszczak: maj 2010

Ikke alle ønsker kan opfyldes, Skrevet af Susanne Jaszczak.

Vores største ønske er at gøre Benjamin til storebror, men vi har desværre fundet ud af at ikke alle ønsker kan opfyldes.Hermed vores beretning om forløbet på Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus.Første møde var den 13. Februar 2007 - vi fik at vide at vi kom under den gamle ordning så vi fik hjælp til barn nr. 2 fordi vi var henvist i december 2006. Pr. 1 januar 07 er der nemlig ingen hjælp at hente til barn nr. 2.

Vi fik at vide at jeg skulle ringe til klinikken ligeså snart jeg fik min mens og så ville jeg komme i den korte behandling.

Jeg fik den 2 dage senere og kom igen til klinikken den 16. Februar og fik at vide hvordan det skulle foregå og hvilken og hvornår jeg skulle tage sprøjter i maven.

Den 20/2 samt 23/2 samt 26/2 var jeg til scanninger for at se hvor store æggene var og den 1/3 fik jeg taget æg ud - 9 stk. jeg blev utrolig dårlig på vej hjem og næste dag blev jeg indlagt på Holbæk idet jeg ikke kunne holde noget i mig og jeg blev så sendt over til afdelingen for at skulle have sat æg på igen den 3/3 men grundet jeg var så dehydreret tog det dem 3 forsøg over 3 timer for at sætte æg op igen. Det lykkedes til sidst og der blev sat 2 stk op og 1 nedfrosset.
Den 19/3 fik jeg taget en blodprøve og skulle have svar den 20/3 hvor testen viste at jeg var gravid, men jeg var inden da begyndt at bløde og de sagde også at tallene ikke var helt så høje som de skulle være, så der skulle tages nye prøver og det fik jeg gjort igen den 26/3 og de viste stadig at det ikke var så godt og få dage efter tog vi til Roskilde sygehus fordi jeg havde ondt og der var tallene meget lave så det var på vej ud af kroppen. Så det lykkedes ikke denne gang.
Vi kom til ny samtale den 20/4 hos Torben Philipsen, hvor vi snakkede om at når det var mine æggeledere der var problemer med så er deres resultater at hvis man fjerner dem så lykkes det for flere i 2 forsøg, så det skulle gøres og vi fik en tid til den 20/6 hvor jeg skulle have lavet en kikkertoperation. De kunne ikke sige om de blev fjernet eller kun en eller om de kunne laves.
Den 20/6 kl 8.00 mødte vi op på sygehuset og jeg fik taget blodtryk men det var for højt men de mente det var fordi jeg var nervøs og det tør siges. Jeg skulle slappe af og så blev det taget senere et par gange og til sidst var det faldet til næsten normalt. Jeg blev kørt ned 10.30 og gik selv ind på operationsstuen kl. 10.45. Jeg vågnede op igen ca. 14.45 hvor Flemming kort tid efter kom ind til mig. Ved 16 tiden var jeg tilbage på stuen og lægen Torben kom op til mig og sagde at de havde fjernet begge mine æggeledere og den højre havde været værrere end forventet derfor havde jeg været nede 1 time og 45 min. Jeg valgte at blive natten over idet jeg syntes turen hjem var lidt for meget jeg var utrolig træt, men ellers havde jeg det godt. Jeg fik noget smertestillende om eftermiddagen men ellers har jeg ikke taget noget. Jeg fik at vide at de startede op igen på klinikken efter sommerferien den 25/7 så når jeg efter denne dato får min mens igen skal jeg ringe og tilmelde mig behandling igen, men vi er blevet enige om at hvis det er i vores ferie så springer vi en måned over.

Jeg havde en uges fravær fra arbejdet men har haft det rigtigt godt, har egentlig ikke følt at jeg er opereret men har 3 ar af ca. 5 cm som beviser det. Så nu kan det under ingen omstændigheder lade sig gøre at blive gravid naturligt selvom der skulle ske et mirakel. Den eneste mulighed vi har er reagensglas og der har vi nu kun 2 forsøg tilbage.Ved næste forsøg er der kun få som får noget at vide, det er for hårdt at skulle fortælle så mange mennesker at det er gået galt - hvis vi skulle være så uheldige igen. Så lad vær med at spørge - vi skal nok selv fortælle hvis det lykkedes.

NYT den 7/11-2007Ja, idag har vi jo så fået at vide at det heller ikke er lykkedes at blive gravid denne gang - desværre. Så nu har vi kun 1 forsøg tilbage med ægudtagning - så jeg håber at der kommer rigtig mange denne gang - jeg skal i den lange behandling denne gang som tager 7 uger - hvor den jeg har været igennem de sidste 2 gange har taget 2 uger. Kroppen skal igennem noget mere denne gang - men håber så også at den danner flere æg. Denne gang var der 6 de tog ud men kun 1 der kunne bruges - de andre var ikke modne nok.

NYT NYT den 23/1-2008 Den 4 december 2007 meldte vi os til et nyt forsøg som denne gang skulle være den lange tur. Vi kom ind den 21. december 2007 og fik at vide at jeg skulle begynde at sprøjte mig den 25. december 2007. Dette begyndte vi så på var løbende til check - alt tegnede godt. Lørdag den 19 januar 2008 var vi til check hos overlæge Helle og hun fortalte at vi skulle have taget æg ud mandag den 21 januar 2008 - så det var jo dejligt. Samtidig fik vi at vide at såfremt det ikke lykkedes så ville vi få et ekstra forsøg hvis vi selv ville. Og det var jo en glædelig nyhed, så var det ikke sidste forsøg denne gang alligevel. Vi mødte op mandag den 21 januar 2008 og skulle til kl 11.00 - men vi kom først ind 11.45 så jeg var nået at blive lidt nervøs inden. Men sidste gang var det jo nemt så det ville det selvfølgelig også blive denne gang - MEN NEJ - det blev det så ikke. Mine æggestokke lå meget lavt så de sagde at de skulle stikke igennem 10 gange så meget som normalt for at nå dem og når de så forsøgte at komme ind i æggeblærene så var de meget seje og behøver jeg at sige at det gjorde skide ondt. Jeg tuede helle vejen igennem og det tog lang tid inden det var overstået. De tog 6 blærer på den ene og 2 på den anden side men de blev desværre kun til 4 æg.Vi fik en tid til onsdag den 23 januar 2008 kl 11.15 til ægopsætning inden vi gik hjem. Tirsdag den 22 januar tog jeg så på arbejde og da jeg kom hjem havde de lagt en besked at jeg skulle ringe hurtigst muligt og at det hastede - og så ved man jo godt at der er noget galt. Det viste sig at ingen af de 4 æg kunne bruges det kunne de allerede se denne dag så der var ingen grund til at de fortsatte til dagen efter. Det var bare sådan en besked man overhovedet ikke vil hører - så jeg tog lige en tudetur mere. De har sagt at de syntes at vi skal vente 1 1/2 måned før vi melder os i behandling igen og denne gang vil det blive den korte behandling ligesom de 2 første forsøg. Efter ægudtagningen i mandags er jeg heller ikke klar til et nyt forsøg jeg har stadig ondt og tror nu at det har medfulgt en blærebetændelse - så jeg skal have fat i lægen imorgen for at få det checket. Og det havde jeg jo så og begyndte på pencilin. De har lovet at næste gang bliver det under alle omstændigheder kun Helle og Torben som sætter æg op på mig, det er nemlig ikke helt nemt da mit kejsersnit skaber lidt problemer ved opsætning af æg.På nuværende tidspunkt aner jeg ikke hvornår vi går igang igen. Det hele skal lige lidt på afstand. Under alle omstændigheder - så ved Benjamin ikke noget om alt dette og kommer heller ikke til det næste gang - det er for meget for en på 4 år at skulle rumme at måske bliver mor gravid og måske ikke.Tro mig når jeg siger, at har man ikke selv været igennem dette så har man ingen ide om hvad det betyder og hvor hårdt det er. Alle de homoner som farer rund i kroppen og du kan intet styrer selv, du kan græde over at der ikke er flere gulerødder i butikken når du handler.

Nogen tror at de sagtens kan sætte sig ind i det - men NEJ det kan de ikke. Så vær sød at lad vær med at prøve - det gavner ingen.Jeg håber at alle de kvinder som kan få børn uden hjælp virkelig er klar over hvor heldige de er !!!! Jeg ved ihvertfald nu hvor heldige vi var første gang med Benjamin.Han er virkelig vores store mirakel.

NYT NYT NYT 26/03-2007
Den 22 marts fik jeg igen taget æg ud efter at have været på den korte behandling igen - jeg bestemte mig for at jeg ligeså godt kunne begynde igen - jo længere tid der ville gå, jo svære ville det blive at komme i gang igen. Og denne gang gik det utroligt godt, det var heldigvis Torben Philipsen som tog æg ud på mig og der var 9 stk i alt - det var perfekt og det eneste der var - var at jeg havde en del kvalme resten af dagen og sov ret meget. Vi fik en tid til mandag den 24/3 hvor vi skulle have sat æg op kl. 11.15. Som altid ringer de imellem 8 og 9 hvis der ikke er nogle der duer. Så den time er ikke så sjov at komme igennem - men de ringede ikke - JUBIIIIIIIIIIIIIIII - så vi mødte op og det viste sig at der var 4 æg som havde delt sig, de kunne således sætte 2 stk op og de andre 2 kunne desværre ikke fryses da de så skulle have delt sig i 4 og det havde de ikke gjort, men behøver jeg at sige at vi var ret glade. Opsætningen gik også godt - det var Torben som gjorde det, og vi må sige at hver gang han er inde over så går det hele lidt nemmere. Jeg er ikke den nemmeste at sætte æg op på da min tidligere kejsersnit skaber lidt problemer.

Den 7/4-07 skal jeg have taget en blodprøve for at vise om det denne gang er lykkedes at blive gravid, så nu skal vi bare have 14 dage til at gå, det er den længste ventetid. Så er dagen kommet og jeg har været i Holbæk for at få taget blodprøven og den viste desværre at der heller ikke var held denne gang. Så nu har vi 1 forsøg tilbage med ægudtagning.

NYT NYT NYT NYT 13/06-2007 Det er nu anden måned vi ikke har kunnet melde os i behandling - grundet strejken - det er rigtigt surt - men jeg kan godt forstå dem, de fortjener mere i løn. Vi kan ikke komme igang igen før i starten af september - grundet ferie på klinikken og vores egen ferie - men som alle siger min krop har nok godt af at få en pause for alle de homoner - og de har nok ret - selvom jeg ikke helt kan se det nu :-)

NYT NYT NYT NYT NYT 22/10-2008 - Sidste behandling med ægudtagning.Den 10/10-2008 3 dage før min 38 års fødselsdag har vi meldt os i behandling igen. Jeg var så uheldig at blive syg i sommer og så blev vores egen ferie udskudt og da jeg skulle tilbage til arbejdet var der gået næsten 8 uger så det var lidt hårdt. MEN nu er vi startet igen. Jeg skal imorgen den 23/10 have taget æg ud og jeg er blevet lovet af Torben at han gør det, så nu kan det kun gå godt :-) Det er gået lidt hurtigere denne gang - datoen for ægudtagningen blev bestemt på 11 dagen de andre gange har jeg været helt hende på 16 dagen. Jeg troede denne gang at honomerne ikke have fået bugt med mig - men der tog jeg fejl - en kollega var idag inde og vise sin nyfødte datter frem og da jeg stod og tog hende i hånden kunne jeg godt mærke at tårene var på vej - de pokkers homoner - det var ikke fordi jeg fik ondt af mig selv - jeg blev bare så rørt, for hvor var hun sød - men det at man ikke selv kan styrer det - det er ikke sjovt. Nu håber jeg bare at alt går godt imorgen og at der er mange og gode æg så vi både kan få sat 2 æg op på lørdag og at der også er nogle til nedfrysning. Flere har spurgt mig om hvordan jeg kan fortsætte - da det jo er rimeligt hårdt - både for krop og sjæl - men som jeg siger - jeg kan ikke lade vær med at bruge det sidste forsøg vi har fået - tænk nu hvis det skulle lykkes denne gang - jeg skal vide med mig selv at jeg har gjort alt i min magt for at forsøge at få et meget stort ønske opfyldt, jeg skal ikke senere i livet ærgre mig over at jeg ikke forsøgte - og skulle det ikke lykkedes denne gang - så har vi et æg nedfrosset som vi også bruger - og jeg har hele tiden sagt at det er et guldæg fra vores aller første forsøg. Noget har hele tiden sagt mig at det er et godt æg - men hvem ved - hjerte og hjerne følges ikke helt ad i dette forløb.Jeg vender tilbage lørdag med hvordan det hele er gået.Så kom lødagen - vi mødte op på klinikken kl 11 - men vi kom først ind kl 11.30. Vi fik at vide at 4 ud af de 6 æg var blevet befrugtet så det var jo rimelig godt - dog sætter de kun 2 op så de andre 2 blev destrueret. Den læge der var der har kun 1 gang før forsøgt at lægge æg op på mig og det lykkedes ikke så hun måtte tilkalde hjælp fra en mere erfaren læge, så jeg var selvfølgelig lidt nervøs. Jeg er ret sværd at lægge æg op på - pga mit kejsersnit det har dannet en lille lomme som de kommer ind i - så katederet skal formes meget specielt. Nå men - vi kommer ind og hun forsøger i 1/2 time at komme igennem og det lykkedes ikke, vi vælger så at tage en pause og jeg får 2 panodiler og de tager nogle andre par imens - efter godt 20 min kommer hun ind igen og hun forsøger igen at komme igennem i ca 1/2 time uden held igen og de stopper - vi sætter os ud i venteværelset og de forsøger at ringe til torben - men han var på jagt og tog ikke telefonen - hvilket han heller ikke skulle da han ikke var på arbejde. Jeg fik at vide at hende lægen og torben havde haft en samtale om mig dagen før og han havde sagt at hun godt kunne. Han tager som sagt ikke telefonen og hun kommer tilbage og siger at det eneste de kan gøre er at fryse ægene ned og så næste gang når jeg får min mens så skulle jeg ringe og skulle kun gennem en pillekur og så ville ægene blive optøet og sat op - Så brød jeg fuldstændig sammen for ægene var ikke gode nok til nedfrysning så som jeg så det ville de ikke virke bagefter optøning og jeg følte at hele dette forløb var spild af tid. Lægen gik igen og jeg græd og græd og Flemming forsøgte at trøste mig. Men så kom sygeplejsken tilbage som havde været med begge gange og sagde at hvis jeg var med på det ville de forsøge en sidste gang og jeg ville få lagt en lokalbedøvelse forneden som kunne hjælpe til at de kunne presse noget mere og at jeg slappede mere af - dette sagde jeg ja til. Vi kom derfor ind igen og denne gang var vi de sidste tilbage på klinikken - så nu var der intet pres på dem om at der sad andre og ventede. Jeg fik lagt en lokalbedøvelse og de gik igang - og efter kort tid brød lægen nærmest ud i jublen "jeg kom igennem" og efter få minuter fik jeg heldigvis sat de 2 planlagte æg op. Tænk hvis jeg ikke havde givet det en chance mere :-) De sagde allesammen at det var godt klaret og at jeg var ret sej :-) så da kl var 13.45 kørte vi fra Holbæk igen. Jeg har fået at vide at jeg ikke må anstrenge mig den næste uges tid da de havde været lidt hårde ved mig. Men jeg har det faktisk ok - er bare glad for at det lykkedes til sidst. Nu kan det kun gå godt :-) Jeg krydser ihvertfald alt hvad jeg kan og det ved jeg at alle dem vi kender også gør. De sagde at det var 2 rigtige gode æg jeg fik sat op - så det eneste der skal til nu er bare at de sætter sig fast. Men det er også en hel del at forlange af dem :-) Jeg skal nu den 10/11 have taget en blodprøve som giver os svaret.

Lørdag den 1 november 2008.Under andet forsøg sidste lørdag kom lægen til at nive mig udvendig med et af instrumenterne - og jeg har i denne uge været en del øm - men har her lørdag aften været til vagtlægen da jeg næste ikke kan sidde på en stol - jeg har fået en stor bule på str. med en 5 krone der hvor hun fik nivet mig og den er rød og hård - lægen sagde at det var en infektion jeg havde fået - så nu skal jeg lige 10 dage på pincilin :-)Så er det blevet torsdag den 6 nov og hvad sker der - jeg begynder selvfølgelig at bløde - og så ved vi at chancerne for at der er noget er meget lille. Øv øv øv øv. Jeg skal stadig til holbæk mandag morgen for at få taget blodprøven, men hvor er det noget LORT.S

å blev det mandag hvor jeg drog til Holbæk sygehus og fik taget en blodprøve kl 7.30 om morgenen. Og da klokken blev 13.00 kunne jeg ringe til sygehuset og snakkede med en sygeplejske og som jeg jo godt viste var prøven negativ, men jeg håbede vel til det sidste. Men nej - sidste forsøg virkede heller ikke. Vi blev tilbudt en samtale med en læge om hvilke muligheder vi har nu bla. med hensyn til adoption men jeg valgte at sige nej på vores vegne og sagde at vi først vil have brugt det vi har nedfrosset. Så næste gang jeg får min mens så skal jeg ringe ind og melde mig igen - næste forløb bliver noget anderledes, skal ikke scannes så mange gange og skal på nogle piller - ingen stikning med nåle og best af det hele ingen ægudtagning. Det eneste problem er bare at hvis jeg får min mens efter den 6 dec så kan det ikke nåes inden juleferie på klinikken så må det vente til januar måned. Men vi må se en ting ad gangen - 1 dag ad gangen.

NYT NYT NYT NYT NYT NYT 8. Januar 2009Nu er det tid til sidste forsøg med det nedfrossede æg, jeg skal til scanning imorgen den 9/1 og skal sættes igang med nogle piller 3 gange om dagen i ca 10 dage - så hvis alt går vel og æget duer når det bliver tøet op ( 50-70% chance) Så bliver det nok gjort den 20 januar 2009. Vi håber på det bedste :-)Jeg er nu godt igang med pillerne og mærker ikke den store virkning på humøret endnu :-) Skal til scanning den 19/1 for at de skal se om livmorhalsen er tyk nok og er den det sætter de en dato for opsættelsen - det bliver en dag hvor de er min 2 læger deroppe og de har valgt denne gang at lægge en lokalbedøvelse på mig inden de begynder. Desværre er Torben sygemeldt og de ved ikke hvornår han kommer tilbage så jeg kan ikke regne med at han er der til at gøre det, men vi får at se. Datoen er nu sat til tirsdag den 27 januar 09. Det er idag den 26 januar 09 og jeg er rimelig nervøs - de har sagt at når de tører æget op idag og hvis de med det samme kan se at der ikke er noget liv - så ringer de allerede idag - ellers er chancen for at de også kan ringe imorgen mellem 8 og 9 - hvis ikke det egner sig - så det er nogle hårde dage. Vi håber og krydser alt hvad vi kan, håber det er nok.Den 27 januar - Telefonen ringede heldigvis ikke mellen 8-9, så vores guldæg have klaret det - vi tog til klinikken kl 11 men de var rimelig travlt og vi kom først til 11.30 - den første læge lagde en lokalbedøvelse og forsøgte i lidt over 1/2 time på at komme igennem men det lykkedes ikke og hun måtte tilsidst tilkalde en anden læge som var hende fra sidste gang - og helt ærligt hun så ikke alt for begrejstret ud da hun trådte ind af døren - men hun klarede det flot i første forsøg - og vores guldæg blev sat op og vi kørte fra klinikken 12.30. Nu skal vi bare vente til den 10. februar hvor jeg skal have taget en blodprøve........spændende....2 lange uger der skal gå hurtigt :-)Så kom dagen tirsdag morgen tog jeg turen til Holbæk for at få taget en blodprøve. Herefter ventede jeg til klokken var lidt over 13 og ringede for at få dommen. Det var Rikke sygeplejesken som tog den - det var jeg glad for - men svaret var jeg så ikke lige så glad for. Prøven var negativ ...........

Det var vores allersidste forsøg - og det endte ud i ingenting - vores guldæg var allivelvel ikke lavet af ægte guld.

Kors hvor er det hele noget LORT for at sige det mildt. Men jeg kan jo ikke gøre fra eller til - Flemmings ord da jeg spurgte hvordan han havde det var "det er uretfærdigt" og det må jeg jo så give ham helt ret i - hvorfor kan andre og ikke vi - vores drøm om en stor familie med 2-3 børn er pludselig væk - helt væk - vi er og bliver en familie på 3 - heldigvis har vi vores DEJLIGE og PRAGTFULDE søn - han er solstrålen i vores liv og jeg vil være taknemlig for ham resten af mit liv.Vi har fået en samtale på klinikken den 10 marts 2009 for at gennemgå de sidste 2 år sammen med en læge. Tror det er godt at få en eksperts mening om hvorfor de mener det ikke lykkedes. Men vi fortsætter ikke i det private - jeg kan ikke mere - min krop kan ikke tage flere homoner - jeg siger STOP.Om 3 dage er det præcist 2 år siden vi havde vores første møde i Holbæk - der var jeg fuld af energi og troen på at det nok skulle lykkedes var 110%. Hvor kan livet ændre sig til noget uforudsigeligt - og det må vi sige at vores har gjort.

Dette er enden på 3 1/2 års kamp.

En sidste bemærkning fra mig er: Vær taknemlig for det du allerede har - du ved ikke om et nyt ønske kan opfyldes.

I 2010 fandt man endelig ud af hvorfor jeg ikke kunne blive gravid. Efter flere indlæggelser og undersøgelser fandt man ud af at jeg havde et hul i min livmor. Dette er tilbage fra mit kejsersnit med Benjamin i 2003, det har vokset sig større og større, og i foråret fik jeg fjernet den ene æggestok og august 2010 fik jeg fjernet livmor og livmorhalsen. Tænk hvis man havde fundet ud af dette i god tid, så have jeg sluppet for at gennemgå kampen vi var igennem. Man havde kunne lave hullet og så havde alt set anderledes ud..........